Om Bibis

Da jeg var barn lavede jeg smykker

Jeg lavede smykker af ting fra stranden.
Det var mest muslingeskaller som jeg fyldte med gips og så blev de foræret væk som øreringe.

De blev meget tunge, men min familie tog pænt imod dem.
Senere, da jeg gik på seminariet, lavede jeg emaljesmykker.

Det havde jeg helt glemt
- indtil 2007.

Jeg trængte meget til at skabe igen og nu hvor jeg har fået noget meget dyrebart foræret - nemlig TID - er det igen blevet muligt.

Jeg bor ved stranden i mit barndoms sommerhus. 

Det er dette hav og denne strand der inspirerer mig.

Jeg eksperimenterer meget med mange forskellige materialer til mine smykker, som halvædelstene, glas, metal og træ.

Dog holder jeg allermest de smykker der er lavet af sten.

cms-img

På vores strand er der mange der samler rav. 
Jeg samler små flade sten som ingen andre vil have – det er ”rav” for mig.
Folk tror også jeg samler rav.
Når de så spørger hvad jeg har fundet, viser jeg dem mine små sten - jeg vil ikke gætte på hvad de så tænker.

Men for mig er disse små sten det rene guld.
De er så smukke og de har mange forskellige farver og former.
De skal være små, tynde og gerne glatte.
Jeg borer hul i dem med et diamant bor.

Jeg bruger også halvædelstene sammen med strandstenene. Specielt turkiser passer godt til dem.

Nu er stenene også guld for mine kunder.

Historien om en sten

Endelig blev jeg samlet op.
Nu har jeg ligget her i mange år og jeg er blevet meget lille og meget tynd.
Så lille at ingen ser mig.
Men i dag blev jeg set.
Jeg kom ned i en lomme.
Der lå andre små sten.
Jeg blev vasket og så blev der boret et hul i mig.
Så blev jeg sat sammen med mange af de andre sten, der havde ligget sammen med mig i lommen. Vi blev til en halskæde.
Jeg er egentlig ret glad for at jeg kan være med til at pynte.

I stedet for at ligge på stranden og blive til sand om mange tusind år.